| |






 |
 |
 |
| SPØRG BARE! |
Du skal naturligvis bare skynde
dig at kontakte mig, hvis du har spørgsmål
til mine kurser. Herunder finder du dog nogle oplagte svar på
de mest oplagte spørgmål:

PRIS & BETALING - FAQ


Hvorfor er dine Photoshop-kurser markant billigere
end hos de fleste andre udbydere?
Svar:
Ingen mellemmand - jeg er både kursusudbyder og underviser.
Det er også mig der gør rent og laver kaffe.
Der er ikke inkluderet frokost! (læs mere om mad
& drikke>)
Ingen reserverede parkeringspladser! (transport
& parkering>)
Du får ikke et blankpoleret kursusmateriale (undervisningen>)
Mindre lokaler = billigere husleje! (lokalerne>)
Ingen reklame-kuglepenne eller Brixtofte Grand Cru.
Derfor!

Hvad får jeg så for mine penge?
Svar: Undervisning, råd
og vejledning i høj kvalitet. Samt adgang til support og
workshop efter kurset.

Får vi rabat hvis vores firma sender f.eks. 3 personer
på samme kursus?
Svar: Nej, ikke på mine
standardkurser. Men jeg arrangerer ofte lukkede firmakurser for
hele medarbejdergrupper, tilpasset virksomhedens krav. Kontakt
mig venligst for et konkret tilbud, hvis I er 2 eller flere medarbejdere
der vil på kursus.

UNDERVISNING - FAQ


Kan jeg også få et Adobe Illustrator-kursus hos dig?
Svar: Nej, jeg er specialiseret
i Photoshop og digitale billeder. Fotografi er mit fag, og jeg holder
mig til det.

Jeg leder efter et Photoshop-kursus med grundig gennemgang af
farvestyring og prepress, men jeg kan ikke finde det hos dig?
Svar: Hvis du ønsker
ekspertviden omkring trykssagsproduktioner og brug af avanceret
farve-styring og kontrol, så skal du ikke på kursus
hos mig. Jeg er specialiseret i print og især webgrafik.

TILMELDING - FAQ


Jeg er blevet syg og må melde afbud til kurset - kan jeg
få mine penge tilbage?
Svar: Det kommer an på
hvornår du melder fra - se reglerne for afbud på denne
side. Jeg må understrege at årsagen til et evt.
afbud ikke har nogen betydning, et afbud er et afbud.

Jeg har modtaget din faktura, men må desværre melde
afbud alligevel. Hvad gør jeg?
Svar: Kontakt mig hurtigst muligt,
således at jeg ikke rykker dig unødigt for betalingen.

Hvad hvis underviseren bliver syg, og kurset må aflyses?
Svar: Ved aflysning fra min
side, tilbagebetales kursus-prisen altid 100%. Men inden da vil
jeg tilbyde dig alternative kursusdage, men valget er naturligvis
dit.

Jeg er kørestolsbruger, kan jeg komme på kursus
hos dig?
Svar: Kursuslokalet er placeret
i kælderplan, og adgangen sker via en forholdsvis stejl trappe
fra fortovet. Toiletforholdene er ikke egnede til kørestole,
og af tekniske grunde kan dette ikke ændres. Hvis dit handicap
tillader brug af normalt toilet, evt. med hjælp, og hvis du
er frisk på et løft ned af trappen, så er du
selvfølgelig mere end velkommen på kursus hos mig.
Men forholdene er desværre ikke optimale. Kontakt
mig venligst for mere information.
 |
 |
 |
|